|
Startside årgang 2010 honning bierne forhandlere butik
| |
Biåret 2010
|
| |
Mine bifamilier er
udstationeret på flere lokaliteter, som varierer med hensyn til klima,
jordbund og flora. Sandede jorde og klitlandskaber i Nationalpark Thy (den
vestlige del af Thy) ved Lyngby og Stenbjerg, på Vangsaa Hede og i
Hanstholmreservatet med vegetation af dværgpil, mosebølle, klokkelyng og
hedelyng giver helt unikke honningtyper.
Thys nordlige del ved Tømmerby Kær med sine lavtliggende græsningsarealer
afvekslende med klitområder med bjergfyr og lyng giver særligt krydrede
honningtyper. Det gælder både den lyse forårshonning fra maj og de senere
mørke honninger, som har deres oprindelse i træk på honningdug, klokkelyng
og hedelyng.
Thys østlige del har morænebakker i et terræn, som skråner ned mod
Limfjorden. Flere steder er kalken tæt ved overfladen. Trækket på vinterraps
satte først ind sidst i maj og fortsatte derefter på mælkebøtte, frugttræer,
ahorn, røn og hvidtjørn. Resultatet er en meget beskeden høst af milde faste
og smørbare hvide forårshonning.
Fra sidst i juni til sidst i juli har der der været et rigtigt godt træk på
hvidkløveren, hvilket har givet en mild aromatisk lysgul fast og smørbar
sommerhonning.
|
|
| |
|
|
|
Pollenkorn fra
mælkebøtte |
|